DIREKTIVER

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU)

om madsuverænitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til forslag fra Institut for Evige Utopier,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger: 

• EU-støtten har en afgørende betydning for, at landmænd kan omstille landbruget.

• Den Fælles Landbrugspolitik skal gentænkes radikalt.

• Alle lande har ret til at beskytte sit landbrug og skal ikke tvinges til at åbne sine markeder.

• Det europæiske landbrug kan rigeligt brødføde sin befolkning med næringsrig kost, som følger de ernæringsmæssige anbefalinger, uden eksport fra tredje land såfremt forbruget af animalske produkter reduceres.

• EU skal overholde sine egne biodiversitetsstrategier og FN’s konvention om biodiversitet.

• Landbruget skal levere goder til befolkningen i form af sund kvalitetsmad, klima, luft, vand, jord, biodiversitet, mindre landfodaftryk, høje standarder for dyrevelfærd, ingen GMO-produkter, herunder GMO-foder mv.

• EU’s landbrugsstøtte skal være forbeholdt beskyttelse og forbedring af økosystemer og imødegåelse af klimaforandringer.

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bindende overordnet EU-mål

1. EU’s borgere ernærer sig primært af lokalt producerede fødevarer og har et godt kendskab til, hvordan man tilbereder mad af årstidens fødevarer. Fødevarerne er friske, og behovet for emballage og transport af fødevarer er minimalt. Det giver bonden et incitament til at producere mere miljø- og klimavenligt og til at forbedre dyrevelfærden.

2. Import af fødevarer fra tredje land begrænser sig til produkter, der ikke kan produceres i EU, så som tropisk frugt, visse nødder, te og kaffe).

3. Overensstemmelse mellem EU’s sociale og miljø- samt udviklingsmæssige mål. EU’s mål for miljø, klima, dyrevelfærd og sundhed er integreret, der tages hensyn til EU’s forsigtighedsprincip og EU er på linje med verdensmålene for bæredygtig udvikling samt internationale forpligtelser i forhold til bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer.

4. Alt landbrug foregår efter økologiske, biodynamiske, regenerative eller permakulturelle principper. Sædskifte og landbrug på naturens præmisser gør pesticider og antibiotika overflødig. Cirka en tredjedel af det dyrkede areal bruges til kvælstoffikserende afgrøder som kløvergræs, så kunstgødning ikke er nødvendig. Husdyrene går frit hele eller dele af året og bidrager til naturpleje. Rester fra fødevareindustrien bruges som dyrefoder. 

Artikel 2

Definition

1. Der indføres en ny definitionen på en bonde, som tager udgangspunkt i at vedkommende arbejder direkte og aktivt med landbrug. Denne definition er afgørende for, hvem der kan modtage landbrugsstøtte mv.

2. Bæredygtigt landbrug defineres som landbrug, der følger økologiske, biodynamiske, regenerative eller permakulturelle dyrkningsmetoder. 

Artikel 3

Principper

1. Det Europæiske dyrkningsareal sætter grænsen for, hvad der kan produceres og forbruges i EU.

2. Recilient jordbrug, permakultur og biodynamsik jordbrug er i dag de bedste bud på miljømæssigt forsvarlige dyrkningsformer.

3. EU vil fremover støtte resiliens i miljømæssig og økonomisk henseende, herunder fjerne incitamenter til at spekulere i handel med land og råvarer. Deregulering af råvaremarkederne er skadelig for bønder og forbrugere, der oplever store udsving relateret til finansialisering af land og råvarer. Medlemsstaterne skal forholde sig til at takle drivkræfterne bag kapitalisering af landbruget, der har bevirket, at landbruget har store problemer med gæld, bl.a. fordi den direkte landbrugsstøtte har fået priserne på jord til at stige.

4. Ændret forbrug kan bidrage til landbrugets omstilling. Monopoler skal afvikles, og der skal skabes diversitet i de enkelte landområder. Værktøjerne kan være regulering af mellemhandlerpriser, marketing og konkurrenceforhold. Markedsmekanismerne skal reguleres, så de fremmer gode markedsvilkår for sunde produkter, der har et lavt forbrug af ressourcer. Medlemsstaterne opfordres til at indføre skatter på transport. Skatter på pesticider og gødning styrker miljø og sundhed samt giver bonden incitament til at omlægge sin produktion til bæredygtige landbrugsmetoder. Offentlige indkøbere vil fremover fokusere på bæredygtige produkter og lokale/regionale kilder. Eksisterende ordninger som skolefrugtprogrammerne understøttes og udvides.

5. Forbruget af animalske produkter reguleres socialt retfærdigt via afgifter og krav til landbruget.

6. Recirkulering af næringsstoffer på de enkelte bedrifter vil fremover være den vigtigste kilde til næringsstoffer.

7. Humuslaget i landbrugsjorden skal reetableres, og landbrugsjordens kulstofbalance skal være positiv. 

Artikel 4

EU-støtte  

1. Miljøet spiller en central rolle i EU’s landbrugsstøtte. Formålet er at gøre EU’s landbrug til et bæredygtigt landbrug, hvor bønderne ikke motiveres til at ofre miljø og biodiversitet for at have en høj produktivitet.

2. Landbrugsstøtten afhænger af jordens og biodiversitetens tilstand på den enkelte bedrift, og af hvorvidt den er i bedring.

3. Landbrugsstøtten forudsætter høje, obligatoriske miljø- og dyrevelfærdsstandarder og afspejler de miljø- og dyrevelfærdsmæssige samt sociale omkostninger, som standarderne afhjælper.

4. Landbrugsstøtten fremmer levering af almennyttige goder, hvilket kan indebære mindre medfinansiering fra medlemsstaterne og øget fælleseuropæisk støtte, hvis en bedrift bidrager til overnationale fælles goder.

5. Landbrugsstøtten understøtter adgang til markeder for de mindste og mest afsides liggende landbrug.

6. Landbrugsstøtten skal biddrage til, at arbejdspladser og livet på landet bevares. Den skal modvirke, at landbrugsjord koncentreres på stadig færre hænder. Støtten vil således fremover afhænge af størrelsen på bedriften; jo større landbrug jo mindre støtte per hektar. Der vil blive indført specielle støtteordninger for små bæredygtige landbrug.

7. Den direkte og indirekte eksportstøtte samt støtte til fødevareforarbejdning, der producerer usunde varer, ophører.

8. Princippet om, at forureneren betaler, indføres, således at landmænd, der forurener, betaler en afgift. Normen er, at landbrug skal bidrage positivt til miljø og biodiversitet.

9. Hektarstøtte gives fremover med udgangspunkt i hele en marks areal, inkl. småbiotoper som diger, vandhuller, gravhøje og læhegn mv., der alle er vigtige for biodiversiteten, herunder de bestøvende insekter, samt for kulturarven.

10. En ordningen for unge landbrugere indføres, som indeholder øget støtte til unge landbrugere og hjælp til opstart af bedrifter. 

Artikel 5

Ejerskab

1. EU vil i samarbejde med de enkelte medlemsstater igangsætte en monitorering og registrering af stor-skala handler med landbrugsjord. Monitoreringen vil inkludere pengestrømme, og måden hvorpå handler finder sted, herunder hvorvidt de er socialt retfærdige og sikrer miljøet.

2. Monitoreringen vil inddrage et menneskerettighedsperspektiv på landbesiddelser inspireret af Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests fra FN’s Komité for Verdens Fødevaresikkerhed.

3. Land grabbing i tredje lande og marginalisering af landenes lokale borgere, ved at udenlandske investorer overtager jorden, skal inddæmmes. Medlemsstaterne skal derfor fremover regulere deres markeder for jordbesiddelser, og EU-domstolen skal ændre dens fortolkninger af den frie bevægelighed af kapital inden for to år efter vedtagelsen af dette direktiv.

Artikel 6

Sædskifte

1. Sædskifte og dyrkning af kvælstoffikserende afgrøde er obligatorisk og dyrkning af proteinafgrøder understøttes.

2. Fremover mister bonden ikke retten til arealet, hvis arealer lægges brak.

3. Medlemsstaterne skal fremover anderkende et flerårigt perspektiv for dyrkning af landbrugsjord.

Artikel 7

Udstykning

1. Alle medlemsstater skal gøre det lovligt at udstykke jord til mindre landbrug uden forudgående tilladelse fra myndighederne.

2. Hvert medlemsland opretter en statslig jordbank, der kan opkøbe storlandbrug og derefter udstykke dem i mindre enheder efter jordrente-princippet. 

Artikel 8

Beskyttelse af biodiversitet og økosystemer

1. 15 procent af EU’s landbrugsareal udsættes som naturbeskyttede arealer

2. Støtteordninger tager hensyn til småbiotoper i og ved markerne.

3. Antallet af husdyr skal være i overensstemmelse med, hvad der er brug for af husdyr til naturpleje, og hvad der bliver produceret af rester og affald af organisk materiale med husdyrfoder som bedste anvendelse. 

Artikel 9

Kampagner

Medlemsstaterne gennemfører jævnlige kampagner for at fremme forbruget af grøntsager og proteinrige afgrøder samt øge viden om, hvordan man laver lækker, nem, hurtig og sund mad uden kød. 

Artikel 10

Uddannelse og rådgivning

Landbrugs- og jordbrugsuddannelser samt efteruddannelser og anden rådgivning til landbrug skal fremover hvile på principperne om bæredygtigt landbrug.

Artikel 12

Gennemførelse

1. Institut for Evige Utopier bistår medlemsstaterne i at formulere love og administrative bestemmelser knyttet til dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Artikel 4-11 senest et år efter vedtagelsen af dette direktiv. 

3. Love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ophævelse

Direktiver og bestemmelser som ikke flugter med indholdet i Artikel 1-3 ophæves med virkning fra et år efter vedtagelsen af dette direktiv, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i fremtidens Strasbourg.