Mosegården – et andet syn på hvad landbruget kunne være.
I EU bruges 39% af det samlede areal til landbrugsproduktion. Denne andel af jorden er i stor udstrækning formet og styret af den fælles europæiske landbrugspolitik - en politik, der støtter landmændene økonomisk, men som også regulerer fødevarepriser på markedet. Den fælles landbrugspolitik repræsenterer hele 40% af EU's samlede budget, og som den ser ud i dag, tilskynder den intensivt landbrug, hård konkurrence på det internationale marked og udvidelser af de eksisterende landbrug.
Danmark er ikke en undtagelse: 60% af den danske jord bruges til landbrugsformål og drager fordel af EU's støtte - og derfor er det danske landskab primært kendetegnet ved enor<ame monokulturelle marker og store svinestalde. Engang imellem kan du se en landmand i sin traktor med en stor påmonteret maskine, men derudover er det lokale miljø efterladt med luften fuld af sprøjtegifte og gyllelugt. Der er sjældent insekter eller andre mennesker på markerne.
I Danmark bruges over 80% af landbrugsjorden til produktion af dyrefoder, hvilket svarer til en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.
Denne produktionsmåde så måske ud til at være frugtbar og effektiv ved begyndelsen af det industrielle landbrug, men i dag er det bevist, at den også har forfærdelige konsekvenser for livet og den biologiske mangfoldighed på landet. Og EU har en afgørende rolle at spille i forhold til fremtiden, men det kræver, at der bliver ændret på den måde, unionen understøtter mad- og landbrugssystemerne.
En spirende revolution
Hvis du ser mere nøje på markerne i EU, vil du bemærke, at en revolution spirer. Faktisk ser små jordbrugsinitiativer overalt i EU dagligt dagens lys. De ville have gavn af at få støtte fra EU for at få den grønne overgang til at blomstre og spredes.
Mosegården er en af de nye gårde. Et inspirerende eksempel på, hvad landbruget også kan være og et spirende første frø til, hvordan et utopisk europæisk landbrugslandskab vil kunne se ud.
Mosegården Jordbrug er en fællesejet gård i Vestsjælland. Det har den været siden 2018, da et kollektiv på 5 voksne og 4 børn fra København købte en gård, ti kilometer fra Holbæk, i en lille landsby kaldet Krøjerup. Mosegårdens beboere er engagerede aktivister, der har stor erfaring fra miljøbevægelsen og politisk arbejde i det hele taget. De var i forvejen opmærksomme på klimaspørgsmålene, men de havde lyst til at søge andre løsninger i skabelsen af en bedre verden.
To af dem, Nanna og Tannie, besluttede derfor at blive jordbrugere og tage sig af markerne. Drømmen var at dyrke sunde og sæsonbestemte grøntsager udelukkende gennem økologiske og regenerative dyrkningsmetoder for at give jorden mere liv til fremtidige generationer.
”Vi er nødt til at producere i den nye virkelighed, hvor vi allerede oplever global opvarmning. Derfor tager vi udgangspunkt i metoder, hvor vi egentlig bare prøver at passe godt på jorden, så den for eksempel kan holde vand og opbygge kulstof bedre. Det er med til at gøre jorden modstandsdygtig og vil på sigt hjælpe med at afbøde klimaforandringer," siger Tannie Nyboe (*).
Hvor kunstgødning og store maskiner er ekstremt CO2-udledende og brændstofintensive, bruger Mosegården andre metoder, der kan absorbere kulstoffet i jorden og frigiver langt mindre CO2 i atmosfæren.
"Vi forsøger at opbygge en masse biomasse i jorden med de metoder, vi bruger, blandt andet ved at bruge grøngødning og ved at sørge for, at jorden ikke er bar. Vi dyrker uden at bruge store maskiner, og vi fokuserer på løbende at gøre jorden bedre og bedre, hvilket betyder, at vi binder mere og mere kulstof,” forklarer Tannie.
Gården, kollektivet købte, har tidligere været brugt til industrielt landbrug, og jorden var ikke i god stand. De havde brug for at gøre den mere frugtbar, og Nanna og Tannie besluttede kun at dyrke efter principperne for regenerativt landbrug. Det betyder, at de dyrker afgrøder, der hjælper med at pleje jorden, miljøet og samfundet omkring dem.
”Vi arbejder med jordens kvalitet frem for et stort landareal,” præciserer Nanna.
Mosegården sluttede sig også til netværket Regenerativt Jordbrug, som har til formål at bringe landbruget i harmoni med jordens økosystemer og understøtte modstandsdygtige produktioner, der ikke overbelaster naturen og samfundets ressourcer.
På Mosegården bruger de permanente bede, de pløjer ikke, og de bruger grøngødning. De benytter kun små værktøjer, såsom en tohjulet gåtraktor, og de integrerer biodiversitet i dyrkningen ved at etablere levende beskyttelsesbælter og blomsterstrimler og ved at dyrke mange forskellige afgrøder. De dyrker desuden flere langsomt voksende planter, der måske tager lidt mere plads, men som kræver mindre vanding. Og de afprøver forskellige biodynamiske sorter for at se, hvad der fungerer bedst i deres jord og giver de bedste og fleste grøntsager.
”Vi vælger langsom vækst til, men jeg synes, det er endnu vigtigere, at vi vælger at dyrke varieret mad til folk frem for de normale ”pengeafgrøder”. På den måde har vi mange forskellige slags kål, løgplanter og rødder og ikke kun tomater og salat,” siger Nanna.
”Det handler om at dyrke meget intensivt og tænke meget på biodiversiteten. Det er okay at bruge mange timer og til gengæld ikke bruge maskiner og fossile brændstoffer. Vi kombinerer det med et fællesskabsbaseret jordbrug, hvor vi bringer køberne tættere på vores gård og samtidig kan få støtte til produktionen og markedsføring,” tilføjer Tannie.
De har valgt en model, hvor andelshavere - eller sharecroppers, som de kalder dem - køber en andel af sæsonen på forhånd uden at vide præcis, hvad de får. Det afhænger af, hvordan vejret og skadedyrene opfører sig. Ideen er at inddrage andelshaverne i landbrugsprocessen, så de ved, hvor deres mad kommer fra, og hvordan den produceres.
2019 var deres første sæson. De dyrkede for 31 andelshavere, der havde købt grøntsager i 16 uger - en pose om ugen. I 2020 udvidede de og fik 90 andelshavere, der hver forudbetalte 3.500 kr. til gengæld for en pose grøntsager, der blev leveret hver uge i 20 uger. I 2021 er målet at nå 125 andelshavere, og prisen er 4.500 kr. for 26 uger - fra midten af juni til begyndelsen af december. En pose vil typisk indeholde 5-7 forskellige grøntsager som løg, bønner, porre, squash, græskar, salat, kål, gulerødder, rødbeder eller andre rodfrugter.
”Vi stræber efter at dyrke så mange forskellige afgrøder som muligt for at sikre en bred variation i posen. Hvor meget vi ender med at producere på markerne afhænger ud over vores færdigheder som jordbrugere af regn og sol, vind og vejr. I et fællesskabsbaseret landbrug satser vi sammen. Hvis vi har en for tør, for våd, for kold eller for varm sommer, kan nogle af vores afgrøder mislykkes og ikke ende i poserne. Omvendt, hvis høsten går godt, får du mere i poserne end planlagt,” står der på Mosegårdens hjemmeside.
2020 var en hård sæson. Det var tørt, og de måtte konvertere en del ufrugtbar jord, så udbyttet var ikke imponerende. Men med sharecroppers-metoden etablerer jordbrugere og forbrugere en direkte forbindelse og deler omkostningerne og ansvaret. Det giver Mosegården ro i sindet, for så har de sikret indkomsten på forhånd og ved, hvor meget de skal producere forud for sæsonen.
Mosegårdens mission
Vi tror på at landbruget skal spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. Derfor har vi opstillet fem grundlæggende principper for vores jordbrugspraksis.
Landbruget som fælles-skaber
Der skal skabes stærkere bånd mellem by og bonde og mellem landbrug og lokalsamfund. Landbruget skal være med til at skabe levende og inspirerende fællesskaber på landet.
Færre maskiner og flere hænder
Fremtidens jordbrug skal gøre op med vores afhængighed af fossile brændsler og skabe mere meningsfyldt arbejde. Ved at skabe jordbrug, der er mindre afhængigt af stor maskiner, med behov for mange hænder skaber vi rammerne for en robust og fremtidssikret fødevareproduktion.
Jord skal plejes ikke pløjes
Levende jord med masser af organisk materiale er grundlaget for en bæredygtig jordbrugspraksis. Derfor bruger vi nænsomme dyrkningsmetoder og forsøger at rode så lidt i jorden som muligt. Regnormene skal have fred til at gøre deres uundværlige arbejde og insekter skal ikke forvises til små vildtstriber i kanten af markerne.
Rigtig mad bygger på lokalt producerede råvarer
I stedet for at spise forarbejdede fødevarer der bliver transporteret hele jorden rundt, skal vi tilpasse vores madvaner til det sted vi bor. Småskala produktionen af sæsonbaserede grøntsager er den bedste garanti for sunde og friske fødevarer også i fremtiden.
Mere mangfoldig natur
Insekter og fuglesang hører jordbruget til. Det er os som jordbrugere der har adgang til jorden og skal skabe øget biodiversitet og leverum for flere vilde arter. Både insekter, større dyr og mikroorganismer skal kunne trives blandt grøntsager, frugt og korn.
Kilde: mosegaardenjordbrug.dk
En utopisk fremtid for landbrugsstøtte?
"Der skal være en anden udvikling. Vi skal skabe mange arbejdspladser på landet, og vi skal gøre landbruget til centrum for samfundslivet igen, i stedet for at det er noget, vi går rundt og skammer os over. Så det at være jordbruger skal genvindes som noget, der er sejt og respekteret,” siger Tannie og påpeger, at der i øjeblikket finder en bevægelse sted, hvor folk begynder at bekymre sig mere om, hvad de spiser: ”Der er meget fokus på, at kødproduktion er ekstremt pladsintensivt og virkelig dårligt for klimaet".
Hvis vi vil have færre store maskiner og fossile brændstoffer, skal de erstattes af flere hænder på gårdene. Det vil bidrage til at gøre landbruget mere bæredygtigt, men det har også nogle omkostninger. For eksempel kræver det, at vi er villige til at bruge mere tid på maden, og at vi ikke altid bare tager den nemme løsning og går i supermarkedet.
En anden udfordring for overgangen til et reelt bæredygtigt landbrug er, om folk rent faktisk er villige til at betale det, maden koster at producere. Og ja, maden bliver dyrere, hvis de mange hænder i de små jordbrug skal betales - men det er kun, fordi den har været alt for billig i lang tid.
”Danskerne bruger cirka ti procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange kan,” siger Nanna Clifforth og Tannie Nyboe til dagbladet Information (**). Det handler om prioriteringer - men også om subsidier. Bankerne og landbrugsstøtten tvinger jordbrugerne til at opskalere til skade for miljøet og landdistrikterne, hvilket også afspejles i højere jordpriser. Samtidig betyder landbrugsstøtten, at fødevarer kan sælges billigere, end de rent faktisk er værd. På den måde er den et tilskud til forbrugerne.
Mosegården har valgt at producere mad til lokalsamfundet med øje for miljøet. Økonomisk kunne det have været klogere at producere til restauranter, der betaler en højere pris, men det var ikke ideen med deres jordbrug. I stedet vil de være med til at forme en radikalt anden landbrugspolitik i Danmark og EU – et socialt, økonomisk og miljømæssigt retfærdigt landbrug.
Som det er nu går EU's landbrugsstøtte hovedsageligt til store industribedrifter, fordi de har mange hektar. Ikke desto mindre tjener arbejdstagere i landbrugssektoren meget lidt. Dette holder fødevarepriserne nede og giver Danmark mulighed for at konkurrere på det internationale marked med visse produkter. Markedet har begrænsede takster, og danske virksomheder skal derfor konkurrere med et internationalt arbejdsmarked, hvor lønnen typisk er lavere. I hele Europa er landbrugsarbejdere lavt betalt, blandt andet fordi der er konkurrence om at producere mad så billigt som muligt til salg på et internationalt marked. Derfor sælger de danske supermarkeder for eksempel mange grøntsager fra udlandet, selvom de i princippet kunne dyrkes i Danmark.
I stedet for at belønne den intensive, industrielle og animalske produktion af dårlig mad til forbrugerne, kunne landbrugsstøtten bruges på en helt anden måde. Den kunne for eksempel belønne beskyttelsen af de fælles goder, som landbruget har stor indflydelse på, for eksempel biodiversitet, kulstofbinding, rent vand og ren luft.
The one straw revolution
Mosegårdens appel handler om at forstå, hvad der kræves, hvis vi ønsker en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig madproduktion, og hvis vi ønsker liv på landet, både hvad angår mennesker og biodiversitet.
Den måde, dansk landbrug har udviklet sig på de sidste 50 år, er resultatet af en politisk beslutning. Det betyder også, at det kan ændres. Der gives masser af penge til teknologiske fix, udviklingen i mere klimavenlig dyreproduktion og laboratorier der skal planlægge, hvad vi – måske – kan gøre om 20 år.
”Men vi ved jo allerede, hvad der skal til: Mindre jordbrug med flere hænder og færre jordopkøb af investorer, færre store maskiner og mindre energiforbrug, mere menneskemad og natur, mindre monokultur, foder og dyr. Der er ingen grund til at vente, og vi er mange, der allerede er i gang,” skriver Nanna og Tannie i Dagbladet Information.(**).
Og EU bør overveje dette eksempel for at starte overgangen. Mosegårdens model bør efterlignes massivt overalt i EU så vi kan skabe et landbrugssystem, der kan håndtere klimaforandringerne, men som også kan hjælpe med at løse krisen indefra.
Vi giver det sidste ord til Nanna og Tannie:
”Vi har brug for jer byboere, madforbrugere og politikere. Vi har brug for, at I bruger de penge på mad, som det egentlig koster, og at I kræver fra politikerne, at de prioriterer de små jordbrug, fjerner den blinde hektarstøtte og støtter livet på landet, hvor en jordbruger bor på sin bedrift.
Vi har brug for, at landet ikke kun opfattes som Udkantsdanmark, men som rammen for det gode liv.
Det skal ikke være op til den enkelte hårdtarbejdende jordbruger at skabe en bæredygtig madproduktion. Lad os skabe oprøret sammen.” (**)
(*):Citaterne fra Tannie er fra projektet “Tag Jorden Tilbage” - du kan finde hele interviewet på dansk her: https://reclaimthesoil.org/.
(**): https://www.information.dk/debat/2021/01/baeredygtigt-landbrug-maa-betale-mere-maden
